7 gode vaner, der holder dig i balance

7 gode vaner, der holder din balance intakt og forebygger stressBalance er ikke noget, vi bare automatisk har.

Balance er en dynamisk størrelse, der skal plejes og holdes ved lige dagligt for at være intakt. Og alt efter, hvad der sker i vores liv, kræver det nogle gange en ekstra stor indsats.

Nedenfor finder du mit bedste bud på 7 daglige vaner, der holder din balance intakt og forebygger stress.

1. Søvn
Alting starter med en god nats søvn. Sørg for at få mellem 7 og 9 timers uafbrudt søvn hver nat – og hellere 8 end end 7. I perioder med ekstraordinære udfordringer eller pres har du ekstra meget brug for din søvn – så husk at skrue op i stedet for ned for søvnen i disse perioder.

(PS: Hvis du har problemer med at sove, er Kuren mod stress™ måske noget for dig, Her får du min komplette guide til en god nats søvn, fyldt med effektive teknikker til, hvordan du falder godt og hurtigt i søvn og sover godt hele natten – noget der kan være rigtig svært, hvis du er stresset.)

2. Meditiation
Jeg starter hver dag med at meditere i 15-20 minutter, og jeg vil stærkt anbefale dig at gøre det samme. Det er det måske bedste værktøj til at skabe mental balance og give dig klarhed og overskud til den dag, der ligger foran dig. Når du har mediteret dagligt et stykke tid, vil du kunne mærke en markant forskel i form af øget ro, skarphed og en bedre evne til at huske, koncentrere dig og holde knivskarp fokus på dagens opgaver.

Kuren mod stress™ lærer du meget mere om, hvordan du mediterer, og du får lydfiler, der guider dig godt på vej. Hvis det slet ikke er noget for dig at meditere, så sørg som minimum for a have 15 uforstyrrede minutter for dig selv hver dag. 15 minutter, hvor du bare ER og ingenting GØR (det kan i sig selv være en udfordring for mange af os). De 15 stille minutter giver plads til refleksion og mulighed for at komme i kontakt med kroppen og mærke, hvordan den har det. Og de åbner for din intuition, dine sanser og din kreativitet – noget der hurtigt kan blive gemt af vejen i en travl hverdag.

3. Giv din krop det bedste
Sørg for hver dag at give din krop det bedste, du kan komme i tanke om. Tænk på, at du skal give din krop de allerbedste betingelser for at være i god balance og dermed yde alt det, der forlanges af den i løbet af en dag (og det er ikke småting, når man begynder at tænke over det).

Bevæg kroppen hver eneste dag. Jeg veksler selv mellem gåture i skoven, korte løbeture i højt tempo og styrketræning. For mig er det en god og nærende kombination. Men du skal mærke efter, hvad der er nærende for dig. Bevægelse er jo mange ting og kunne også være yoga, cykling, dans eller badminton. Vælg det der gør dig mest glad og godt tilpas.

Ud over bevægelse, skal du have opmærksomhed på, hvad du fylder i din krop – altså hvad du spiser. Og her gælder samme princip. Kroppens ydeevne hænger direkte sammen med, hvad du fylder på den. Hvis den ikke får, hvad den har brug for, skaber det med det samme ubalance, som du mærker i form af f.eks. træthed, dårligt/svingende humør, manglende lyst og energi til dagens opgaver, hovedpine eller andre smerter.

Min kost består for en meget stor del af rå fødevarer (meget grønt og lidt frugt), masser af vand, fisk, kylling og forskellige kosttilskud som f.eks. fiskeolie og daglige ingefær shots. Så snart jeg afviger fra den kost, mærker jeg det med det samme på balancen.

Det betyder ikke, at jeg ALDRIG afviger 🙂 Det skal også være plads til at skeje ud og spise vilde desserter, som jeg elsker højt. Som i så mange andre sammenhænge er 80/20 reglen rigtig god her. Giver du din krop sunde og nærende fødevarer 80% af tiden, skaber du en god grobund for et liv i balance.

4. Hav sunde relationer
Konflikter, skænderier og dårlig stemning går med det samme ud over din balance – både den fysiske og den mentale. På mange måder kan man sige, at det forgifter kroppen, bl.a fordi det forhindrer energien i at flyde frit i din krop. Når energien ikke flyder frit og ubesværet, går det ud over dine organers funktion og din tilstand forringes.

Undersøgelser viser, at hjertets rytme påvirkes negativt i op til en time efter et skænderi. Hjertet kommer ud af kohærens – dvs. den sunde og naturlige rytme, der giver kroppens organer, hvad de har brug for – og alle kroppens organer påvirkes negativt.

Jo tættere relationerne er på dig, jo mere vil det påvirke dig, hvis de ikke fungerer. Derfor: tag hver dag ansvar for “redde tråde ud”, rydde op og få snakket om tingene, hvis noget er gået skævt mellem dig og din familie eller nærmeste kolleger. Drop stoltheden og bare gør det. Og læg mærke til den positive forandring, som en forsoning med et menneske, du holder af, skaber i din krop. Du vil ofte kunne mærke det rent fysisk, som “en sten, der falder fra dit hjerte”, “et åg der fjernes fra dine skuldre” eller simpelhen bare lethed, glæde og en genvunden indre balance.

Selvom jeg endnu ikke er verdensmester på dette område, har jeg en meget stor bevidsthed om hver dag at blive bedre, fordi jeg ved, hvor meget det betyder for balancen og det daglige velvære. Og jeg er i dag et helt andet og bedre sted end jeg var for år tilbage.

5. Skru op for selvkærligheden
Selvkritik og negativ indre dialog er i den grad med til at forstyrre balancen og skabe stress. Når vi kritiserer os selv og fortæller os selv, at vi ikke er gode nok, ikke gør det godt nok, ikke er smukke nok, ikke er gode forældre osv, osv., fortæller vi indirekte kroppen, at der er fare på færde. Der er noget, der ikke er, som det skal være. Kroppens reaktion er at producere stresshormoner, der sætter dig i stand til at klare denne fare.

Faktisk er stor selvkærlighed nøglen til at slippe stress. For med stor selvkærlighed tillader vi kun at udsætte os selv for begivenheder, situationer og daglige rutiner, der gør os godt!

Jeg har selv været mester i selvkritik, som for mig har været en effektiv måde, at holde mig selv nede på. Det behøvede jeg faktisk slet ikke andre til… Mon du kan genkende det?

Hvis du også har en meget negativ indre dialog om dig selv fyldt med bebrejdelser og selvkritik, så begynd trin for trin at vende det. Læg mærke til, hvornår du siger noget negativt til dig selv og find så den dimentrale modsætning. F.eks.: “Jeg dur ikke  til noget” vendes til “Jeg er perfekt, som jeg er” eller “Jeg ser ikke godt ud” vendes til “Hvis jeg lige nu skulle finde tre pæne ting ved mig selv, ville det være xx”

Via denne trinvise metode har jeg selv fået vendt en meget stor del af min indre dialog til at være støttende og selvkærlig fremfor negativ og kritisk. Du kan gøre præcis det samme.

(Også dette lærer du meget mere om i Kuren mod stress™ Så hvis du vil have min hjælp på vejen, er det måske dit næste trin).

6. Husk at nyde
Når du laver noget nydelsesfuldt, fortæller du din krop, din sjæl og dit sind, at alt er godt. Du giver dermed både krop og sind lov til at slappe af og helt naturligt genfinde den ro og balance, som forskellige begivenheder måske har forstyrret.

Sørg derfor for at lave noget nydelsesfuldt hverdag. Og husk at de helt små ting også tæller – måske en ekstra god kop kaffe, et varmt bad, et ekstra godt stykke chokolade, en tur i haven med kig til forårsblomsterne osv. Det er ikke så vigtigt, hvad du gør, så længe det er nydelsesfuldt for dig.

Meget nydelse handler om bevidsthed – altså at du bevidst sætter dig for at gøre noget, du måske alligevel ville gøre – men nu på en nydelsesfuld måde, hvor du tænker over det, mens du gør det, fremfor blot at gå mere eller mindre sanseløst igennem det.

God fornøjelse – det er skønt at nyde☀️

7. Vær taknemmelig
Vidste du, at det dagligt at praktisere taknemmelighed, har en række positive effekter på dit liv? Forskning viser, at det at sige tak og virkelig værdsætte det gode, der er i vores liv, hæver vores energiniveau og gør os gladere. I dette blogindlæg kan du læse om alle de positive effekter, der er ved at praktisere taknemmelighed. Du finder også en guide til, hvordan du gør det.

Jeg bruger selv taknemmelighed rigtig meget i stor set alt, hvad jeg foretager mig. Det er en fantastisk genvej til at genvinde balancen – ikke mindst på de mindre gode dage.

God fornøjelse med de 7 gode vaner. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de vil gøre en positiv forskel for balancen i dit liv❤️
Del meget gerne dine erfaringer her nedenunder. Skriv også meget gerne, hvis du har gode erfaringer med andre gode genveje til daglig balance.

kh Lisbeth

Udgivet i Balance, Energi, Glæde og overskud, Hjerteenergi, Kuren mod Stress, Lykke, Selvkærlighed, Stresshåndtering
En kommentar til “7 gode vaner, der holder dig i balance
  1. Helene buch brøndel siger:

    Godt indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.