Nedenfor finder du en af de største fejl mange ledere begår.
Tag testen og undersøg om du uden at blikke kan svare: “det har jeg helt styr på” – eller om det måske er ved at være tid til at udvikle dine lederegenskaber.
Testspørgsmål nummer 1: Mangler du at lede dit team på rette vej?
Som leder er det helt centralt, at du forstår at vise retning. At være den, der sikkert siger: “Vi går den vej”, når tingene går stærkt og hverdagen er turbulent. For at kunne gøre dette, er det naturligvis afgørende:
1. at du kender retningen
2. at du formår at kommunikere den klart og tydeligt
Mange ledere koncentrerer sig alt for meget om at udøve ledelse – altså at gøre tingene rigtigt. Men de glemmer at forholde sig til – og sætte tid af til – at tage lederskab – altså at vurdere, om det er de rigtige ting, de og deres team har så travlt med at gøre rigtigt. Alt for ofte viser det sig, at det, som de har arbejdet intenst på, måske i flere måneder, ikke var det, der gav det bedste resultat for virksomheden i det lange løb.
I værste fald kan arbejdsindsatsen reelt være spildt, fordi lederen ikke tog sig tid til strategiske overvejelser om, hvilken vej, der ville være den mest optimale at gå, før han satte teamet i gang med at gå ud af den.
Hvad med dig – tager du lederskab eller nøjes du med at lede?
Følg med på bloggen og i nyhedsbrevet når jeg inden længe præsenterer dig for testspørgsmål 2 og 3
Skriv et svar