Husker du at være stille? Derfor er det vigtigt.

Stilhed er en meget vigtig brik i det stressfrie liv.

For først når der bliver stille rundt omkring os, kan vi høre kroppen.
Eller sagt på en anden måde:

Når den ydre larm forsvinder, kan vi høre den indre larm.

På nogle dage vil det larme meget, på andre dage mindre.
Men der vil altid være vigtige budskaber til os.

For det er kroppen, der med sine signaler fortæller os, om vi er i god balance.
Eller om vi måske er på vej ud i stress.

Ved dagligt at sørge for en stille stund, hvor vi trækker os fra den ydre larm, kan vi hele tiden holde os opdateret med vores egen tilstand. Og foretage handlinger af den ene eller anden slags, alt efter hvad kroppen fortæller.

Det lyder måske mærkeligt, at vi ikke bare automatisk mærker efter og justerer.
Måske gør du det også i nogen grad.
Det afhænger af, hvor meget larm, du har i din hverdag.

 

Langt de fleste mennesker er konstant omgivet af larm.
Stemmer fra andre mennesker, mails der tikker ind, mobilen der ringer,
TV’et der kører i baggrunden, notifikationer fra sociale medier etc.

 

Det er derfor meget nemt ikke at lytte til det indre. Og til tider skal kroppen “råbe rigtig højt”, for at få vores opmærksomhed. Når kroppen råber, sker det ofte i form af smerter, ubehag, træthed, tristhed og en lang række af andre stresssignaler.

 

Når det larmer alt for meget

Nogen gange kan den indre larm være så voldsom, at vi mere eller mindre bevidst undgår at forholde os til den. For det er ikke nødvendigvis altid rart at forholde sig til det indre.

For vi kan til tider være fyldt med triste tanker og svære følelser og fornemmelser i kroppen. Noget som slet ikke er rart at forholde sig til. Derfor sørger vi for konstant ydre larm – også i stunder, hvor der ellers ville være mulighed for stilhed.

Måske sætter vi en lydbog eller musik i ørene, når vi går i skoven.
Eller sætter os foran computeren og begynder at arbejde, selvom vi reelt har fri. Eller måske fylder vi hver en ledig stund med at studere nye opslag på facebook eller instagram.

Måske kan du genkende det?

 

Lyt – også når det er svært

Hvis du kan genkende lidt af ovenstående, vil jeg invitere dig til her den kommende periode at være helt stille. Hvis det er rigtig svært, så tag blot små stunder ad gangen.

For både de fysiske signaler samt de svære følelser og tanker letter først, når du begynder at forholde dig til dem. Og hvis du undlader at gøre det, vil de blot vokse sig større og sværere.

 

Husk på, at tanker blot er tanker. Og at følelser blot er energi, der går igennem os. Du kan vælge at lukke dig omkring det – men du kan også vælge at lade det passere og give slip på det, der ikke gør dig godt.

 

Forsøg så godt du kan at acceptere det, som er. Uanset hvor ubehageligt eller grimt det måtte være. Med accepten åbner du døren for forandring. Og i stedet for at holde dig selv fanget i den negative tilstand, kan du nu give energi til, hvad du kunne gøre for at få det bedre.

 

Udgivet i Balance, Glæde og overskud, Kuren mod Stress, Nærvær, Pauser, Stress, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.