Det er ikke julen, der giver dig stress

(Også bragt som kronik d. 15. december 2018. Se mere her)

ORDET ”JULESTRESS” dukker op mange steder i denne tid.

”Jeg får stress af alle de juleaktiviteter,” sukker mange. ”Åh, hvor er december dog bare en stressende måned,” klager andre.

Lad os med det samme slå en ting fast: Hverken julen eller december giver os stress. Travlhed, ja, bestemt. Måske endda også pres og jag. Men det er ikke julen og alle dens forberedelser, der i sig selv giver os det, der kan defineres som reel og alvorlig stress. Det gør derimod det hverdagsliv, vi fører resten af året. Hvis julestress overhovedet skal anvendes som begreb, skal det være i det perspektiv.

For travlheden og alle de krav og forventninger, der hører julen til, kan være lige præcis det, der vælter et i forvejen presset sind og en hårdt prøvet krop. Et sind og en krop, der gennem  flere måneder har givet og givet og igen og igen sagt ja til drænende nye arbejdsopgaver, sociale sammenkomster og andre arrangementer, selvom energien ikke har været til det. For det er sådan, stress opstår – som en reaktion på gennem en længere periode konstant at give mere ud af energien, end vi fylder på igen, og at vores hverdagsliv i langt højere grad er drænende end nærende. At kalde den travlhed og det – trods alt kortvarige – pres, vi mærker i julen, for stress, er tæt på en hån mod dem, der reelt mærker stress i begrebets alvorlige betydning.

Der  findes endnu ikke nogen officiel definition på stress. Måske netop derfor hersker der så megen forvirring om, hvad stress egentlig er. Begrebet stress har længe været brugt som en bred betegnelse for både travlhed, herunder juletravlheden, og sygdom. Men stress er ikke nødvendigvis lig med travlhed. Man kan udmærket have rigtig travlt – også i lang tid – uden at få stress. Og man kan få stress uden at have travlt.

Stress opstår i det øjeblik, vi mister overblikket og ikke kan overskue konsekvenserne af det, vi er i gang med. Det er forskelligt fra person til person, hvornår det sker. Og for den stressramte kan det opleves, som om julen er årsagen til, at læsset vælter. Men formentlig er overblikket røget for længe siden, og julen har blot gjort det faktum tydeligt for den ramte.

RENT BIOLOGISK HJÆLPER STRESS OS til at præstere mere end normalt. Det sker via frigørelsen af forskellige stresshormoner, hvoraf de vigtigste er noradrenalin og adrenalin samt kortisol. Noradrenalin og adrenalin er de akutte stresshormoner, der aktiveres med det samme, når vi står i en presset situation. De gør os i stand til at handle og håndtere situationen her og nu og yde det ekstra, der skal til for eksempel i forbindelse med eksamen, foredrag, taler eller en stor arbejdsopgave. Eller til at handle, når vi udsættes for fare, til at  flytte os, hvis noget er ved at ramme os, løbe, hvis en lastbil kommer susende imod os, eller lynhurtigt  flytte hånden, hvis vi brænder den.

Når vi har overstået præstationen eller faren, falder niveauet af stresshormoner, og kroppen genvinder sin balance. Kroppen er skabt til at kunne håndtere disse kortvarige situationer, hvor vi på den ene eller anden måde presses ekstraordinært. Gennem tiderne har det været altafgørende for vores overlevelse. Jo  flere livstruende farer, mennesket har været omgivet af, jo vigtigere har funktionen været.

Desværre lever mange mennesker i en hverdag, som kræver, at der konstant præsteres noget ekstraordinært. En hverdag, der typisk er karakteriseret af, at de krav, der stilles til den enkelte person, langt overstiger de ressourcer, personen har til rådighed.

I den situation oplever kroppen hverdagen som noget faretruende – noget, der kan blive ubehageligt eller gøre ondt, fordi man ikke har overblikket og ressourcerne til at handle på det. Og her træder det andet vigtige stresshormon, kortisol, til og sørger for at sætte kroppen i stand til at håndtere et mere vedvarende behov for ekstraordinære ressourcer. Kroppens niveau af stresshormoner er i den situation således konstant forhøjede over længere tid, hvilket kan have en række alvorlige konsekvenser. Kroppen er fra naturens hånd kun skabt til at være i den alarmtilstand, som stress er, i et kort stykke tid ad gangen.

Forvirringen om, hvad stress egentlig er, skyldes, at begrebet bliver brugt så meget i  flæng, som det gør. Vi benytter det samme ord om kroppens tilstand i den kortvarigt pressede situation og om kroppens tilstand under en langvarig periode under stort pres. Men der er tale om to meget forskellige tilstande i kroppen. En sund tilstand, hvor kroppen hjælper os til at præstere noget ekstraordinært i en kortvarig periode, og en meget usund og drænende tilstand, som over tid medfører flere alvorlige fysiske symptomer som for eksempel svimmelhed, åndedrætsbesvær, trykken for brystet, voldsom hovedpine, maveproblemer, træthed og angst.

For et menneske, der har erkendt at være i den tilstand, kan det være svært at tage begreber som ”julestress” alvorligt. Optimalt set burde vi have forskellige betegnelser for de to tilstande og samtidig lære at være langt bedre til at skelne mellem dem. Og dermed undgå, at alvorlig stress bliver gjort mindre alvorlig, end det er, og at et begreb som julestress kommes i samme kategori som den alvorlige langvarige stress.

PARADOKSALT NOK ser mange alvorligt stressramte netop julen – og især juleferien – som en redningsplanke. Som noget, de bare lige skal have kæmpet sig hen til, før de endelig kan give slip, slappe af og lade op, mens den gode balance langsomt genvindes. Men julen bliver sjældent denne redningsplanke. For en krop, der har kæmpet for at holde sig oven vande i lang tid, giver juleferien langtfra tid nok til at komme tilbage til den gode, sunde balance. Restitutionsprocessen efter længere tid med stress tager langt mere tid.

Juleferien kan derimod give kroppen det lille åndehul, der skal til, for at den endelig kan give slip og for alvor reagere på det voldsomme pres, den har været udsat for. Derfor oplever mange stressramte, at stress-signalerne tager til i ferien, eller at kroppen på anden vis reagerer, for eksempel med influenza eller forkølelse. Og muligheden for at opbygge bare et lille overskud er nu endnu mindre. Derudover er det ofte noget af en illusion at tro, at julen giver ro til at genvinde kræfter og overskud midt i et konstant virvar af mennesker, arrangementer, fester og traditioner, der skal fastholdes for hver en pris.

HVIS DU KAN GENKENDE dig selv som den, der kortvarigt føler et ekstra pres, fordi gaverne skal købes og småkagerne bages, men som ellers trives i din hverdag, så vær rigtig glad for det. Og hvis du bruger ordet ”julestresset” om dig selv, så overvej at sige noget nyt. Måske ”Jeg er juletravl”, ”Her hos mig er der juleståhej” eller måske ”Jeg mærker julekriblen i maven”. Så du ikke kommer til at håne dit stressramte medmenneske. Hvis du derimod har mærket stresssymptomer gennem længere tid, så tag dem alvorligt. For de forsvinder ikke af sig selv, og de har intet med julen at gøre. Måske mærker du lidt bedring, når du kommer tilbage på arbejde efter juleferien – men hvis du fortsætter i samme spor, vender dine symptomer sandsynligvis hurtigt tilbage.

Brug julen som en anledning til at stoppe op og overveje, hvad du har brug for, så du næste jul har lagt alvorlig stress bag dig og med et smil på læben i stedet kan mærke julekriblen i maven, mens du bager småkager. Vel vidende, at din uro forsvinder igen om et par dage, fordi dit hverdagsliv nu er nærende og energigivende frem for drænende og stressfyldt.