Kan man lede uden om stress? Del 3

Din rolle som medarbejder

Vi er nu nået frem til, hvordan du som individ/medarbejder kan tage ansvar for at undgå stress. For lige så vigtigt det er at påpege, at hele ansvaret ikke ligger hos dig, er det at påpege, at en del af ansvaret ligger hos dig.

Som jeg skrev i del 1 om dette emne,  skal lederskabet i forhold til at undgå stress i spil både i ledelsen, teamet og hos hver enkelt medarbejder, hvis vi virkelig skal stressen helt til livs.

Ligegyldigt hvor stor en indsats arbejdspladsen gør for at forebygge stress, er der en række ting, som kun du kan tage ansvar for. Blandt disse er det allervigtigste dit energiniveau. Og her mener jeg din basis-energi – den der sørger for, at du rent faktisk er i stand til at levere det, du skal i løbet af din dag.

Det er således dit ansvar at møde op på arbejde med energi til dagens opgaver OG gå hjem med energi til dig selv og din familie. Mange bruger alt deres energi i løbet af arbejdsdagen og går drænede hjem til familien. Men familien kræver jo også energi, og når den ikke er der, skaber det hurtigt ubalance på hjemmefronten. Denne ubalance kan i sidste ende blive så stor, at hjemmet ikke længere er et sted, hvor vi lader op og samler ny energi, hvilket unægteligt gør det vanskelig at møde op på arbejdspladsen med god energi. Det kan altså hurtigt blive en ond cirkel, som du for alt i verden skal undgå.

Selvfølgelig kan der være mange faktorer på arbejdspladsen, der stjæler din energi. Men du kan selv gøre meget for at undgå det. Her får du mine 2 allerbedste tips at tage vare på din basis-energi og dermed bevare et højt energiniveau dagen igennem.

sovendekvinde1. Sov – og sov godt.
En god nats søvn er basis for alt. Det er her kroppen og hjernen får mulighed for at genoplade og samle nye friske kræfter. Desværre bliver søvnen ofte nedprioriteret til fordel for arbejde eller opgaver på privatfronten. Det er på den korte bane nemt at tage lidt timer fra søvnen, uden at nogen mærker det. Men på den lange bane er det en rigtig dårlig idé.

Den manglende søvn gør dig uskarp, irritabel, ukoncentreret og langsom i opgaveløsningen. Du får også svært ved at holde fokus og træffe de rigtige beslutninger. Du vil typisk føle dig fuldstændig drænet sidst på dagen og mangle energi til dem, der venter på dig derhjemme.

Manglende søvn nedbryder langsomt kroppen og stresser hele dit system. Kroppen går i “overlevelses-mode” og begynder at tære på sine ressourcer. Typisk vil den begynde at lagre fedt (hvis du gerne vil tabe dig, er der her endnu en god grund til at sove godt og nok) og lukke ned for det for mekanismer i kroppen, som ikke er nødvendige for at overleve, som f.eks. hukommelse og fordøjelse, der begge bliver forringet. Kroppen koncentrerer sig om at overleve og har ikke tid og ressourcer til hverken at fordøje eller huske…

Kan du genkende noget af det?

Hvis du kun skulle gøre en ting for at tage vare på dit energiniveau, så tag dig af din søvn. Den danner basis for alt andet i dit liv. I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvor meget du skal sove, og hvad du gør, hvis du har svært ved at sove.

pause på jobbet, stresscoach Lisbeth Fruensgaard, forebyg stress2. Hold pauser
Det at holde pause er en af de bedste energi-boostere, der findes, og jeg bliver tit overrasket over, hvor lidt denne værdifulde “energi-skat” prioriteres rundt omkring på danske arbejdspladser. Nogle steder holdes der ikke engang frokostpause…

Små pauser i løbet af dagen kan have en magisk effekt på dit energiniveau, og kan gøre hele forskellen for, om du går hjem med eller uden energi  – uanset arbejdsmængde. Men pausen springes ofte over, fordi vi “ikke har tid”. Faktum er, at vi ikke har tid til at undlade pausen. For ud over at booste vores energi, booster pausen også vores effektivitet, kreativitet og produktivitet, og vi når mindst det samme – hvis ikke mere – ved at lægge små pauser ind i løbet af dagen.

En pause er en kort stund, hvor du fuldstændig slipper det, du er i gang med og gør noget, der giver dig ny energi. Den behøver ikke vare længere end 5-10 minutter, hvor du f.eks.:

  • Laver en kort meditation (prøv f.eks. denne )
  • Går ud og trækker lidt frisk luft
  • Henter (og drikker) et glas vand
  • Lave et par strækøvelser

Alt sammen noget, du kan gøre uden at forstyrre andre. De fleste vil slet ikke lægge mærke til, at du tager pausen – altså bortset fra, at du hver dag går hjem med god energi og godt humør!

En god tommelfingerregel er, at jo mere travlt du har, jo flere pauser har du brug for. Og ja – jeg ved, det kan være en stor udfordring med pauserne, når tingene går rigtig stærkt. Men prøv alligevel at udfordre dig selv med f.eks. en fast rutine med 5-10 minutter om formiddagen, frokostpause hver dag væk fra computeren og 5-10 minutters eftermiddagspause – og glæd dig til at mærke effekten.

God fornøjelse.

Udgivet i Arbejdsglæde, Balance, Business in Balance, Energi, Glæde og overskud, Kuren mod Stress, Pauser, Søvn, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.