I 2004 oplevede jeg for første gang, hvor ødelæggende stress kan være. En nær kollega brød sammen med stress og var sygemeldt i lang tid med alvorlige følgevirkninger.
Kort tid efter gik endnu en kollega ned med stress. Jeg var forskrækket, og følte mig magtesløs og vred. Forskrækket, fordi mine kolleger var SÅ syge, og fordi jeg også selv mærkede adskillige stresssymptomer på det tidspunkt. Magtesløs, fordi jeg ikke anede, hvordan jeg kunne hjælpe. Vred fordi arbejdspladsen valgte at feje problemet “ind under gulvtæppet”.
Stress var et tabu, som ingen ledere fandt grund til at sætte fokus på.
Lige der, midt i et kaos af alvorlige sygemeldinger, larmende tavshed og lukkede døre, opstod den passion, som har guidet mig lige siden. En passion for at udbrede kendskabet til hvorfor og hvordan stress og ubalance sniger sig ind i vores hverdag og, ikke mindst, hvordan vi undgår, at det sker.
Siden 2006 har jeg arbejdet professionelt med coaching og stresshåndtering. Via kurser, foredrag og uddannelse underviser, uddanner og rådgiver jeg små og store virksomheder og organisationer om stresshåndtering. Og jeg tilbyder intensive personlige forløb for dig, der vil af med stress – og forebygge, at du får det igen. Jeg skriver jævnligt artikler om stresshåndtering og har udgivet bøgerne “Tag dig nu sammen, skat”, “Det er nu eller aldrig”, “Hverdagsglæde”, “Kuren mod Stress” og “Med hjertet forrest”.
3 gode grunde til at forebygge stress
1. Stress kan gøre dig alvorligt syg
Stress er en overbelastning, som bl.a. medfører, at dit immunforsvar svækkes, og gør dig mere modtagelig for sygdom. Hvis du udsætter din krop for stress tilstrækkelig længe, risikerer du i værste fald, at den kollapser og lukker helt ned. I den situation kan du ikke ret meget andet end at ligge i din seng, og det kan tage meget lang tid at komme tilbage til en normal hverdag igen. Der er derfor rigtig god grund til at gøre noget ved stressen, længe før det sker.
2 Stress er DYRT
Udover de menneskelige omkostninger, kan stress have store økonomiske konsekvenser. For virksomheder koster det ca. 500.000 kroner at erstatte en sygemeldt medarbejder med akademisk uddannelse og ca. 300.000 kroner, hvis medarbejderen er uden akademisk uddannelse. Og det koster op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og fire millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kroners klassen. Dertil skal lægges det fald i både kreativitet, effektivitet og produktivitet, som stress forårsager. Det er LANGT billigere at forebygge stress i tide og sørge for, at stressramte medarbejdere får kvalificeret hjælp, f.eks. via et personligt stresshåndteringsforløb
3. Stress hæmmer din kreativitet og går ud over din koncentration og effektivitet
Med stress i kroppen, skal du bruge længere tid på at skabe gode resultater, fordi du lettere laver fejl og ofte ender med løsninger, der ikke er helt så gode og kreative, som de ville have været uden stress i dit system. Du når mindre, fordi stressen gør det svært at koncentrere sig – og jo mindre du når, jo mere hober bunkerne – og stressen – sig op. Der er god grund til hurtigt at få brudt den negative cirkel, sige farvel til stressen og forebygge, at den kommer igen.
Mit arbejde er at hjælpe dig med at sige endegydigt “nej” til stress, og bringe orden til det ødelæggende kaos, som stress er
At forebygge og reducere stress er ikke raketvidenskab. Ofte er det teknikker og metoder, du allerede kender, der gør den store og afgørende forskel. Men selvom du kender dem, og selv om de ikke er svære i sig selv, får du dem ikke nødvendigvis gjort! Jeg lærer dig (eller dit team):
- Hvordan vaner brydes og ændres, så de bliver stressforebyggende frem for stressfremkaldende
- Hvordan du får øje på – og ændrer – uhensigtsmæssige mønstre, der skaber stress
- Hvordan du holder sig på sporet og trin-for-trin kommer frem til en hverdag uden stress, med metoder – der ikke bare virker nu, men resten af livet
- Hvad du gør for at hjælpe en kollega med stress – og hvad du under ingen omstændigheder skal gøre
- Hvordan du styrer uden om de største stressfælder
- De allerbedste og mest effektive teknikker til at håndtere stress, så din nye stressfri hverdag bliver langtidsholdbar
At komme af med stress er ikke noget “quick-fix”. Men det kan lade sig gøre for ALLE! Lad mig hjælpe med at finde vejen til langtidsholdbare forandringer.
Om jeg kan hjælpe dig?
Ja, det kan jeg. Jeg tilbyder den hjælp, der passer til dit behov, og lærer fra mig både via personlige stresshåndteringsforløb, lederudviklingsforløb, foredrag, lederkurser og min Stressmaster Uddannelse Jeg har hjulpet store virksomheder som LEGO, DSB og Ørsted samt en lang række mindre- og mellemstore virksomheder og offentlige institutioner.
Derudover har jeg hjulpet mere end 300 personer af med stress ved hjælp af min metode, Kuren mod Stress.
Jeg kan også hjælpe dig.
Ring og fortæl mig om din situation på 20 65 29 66 – eller kontakt mig her. Det koster ingenting, og vil under alle omstændigheder give dig afklaring om dit næste skridt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Find referencer her, og læs hvad andre har fået ud af et samarbejde med mig
Korte fakta
- Uddannet coach med ACC certificering fra ICF (International Coach Federation).
- Speciale i stresshåndtering – bl.a. via uddannelse som stress management konsulent og en certificering som stresscoach.
- Mange års erfaring med afholdelse af foredrag og kurser
- Solid og mangeårig erfaring med coaching-sessioner
- Grundlægger af Stressmaster Uddannelsen
- Forfatter til bøgerne Tag dig nu sammen, skat, Det er nu eller aldrig, Hverdagsglæde, Kuren mod stress og “Med hjertet forrest” (læs om bøgerne her)
- Uddannet mindfulness-træner med et grundigt kendskab til mindfulness og brugen af det til stresshåndtering.
- Uddannet cand.negot fra Syddansk Universitet.
- Ansættelser i det private erhvervsliv og på Handelshøjskolen i Århus