Skru op for hverdagsglæden

skrue op for hverdagsglæden - stresscoach Lisbeth FruensgaardKender du det…

Du har holdt en god lang sommerferie. Lange dovne uger, hvor du har nydt livet og været laaangt væk fra arbejdet. Du har sovet, slappet af, grinet og i det hele taget gjort alt det, som fylder dig med energi.

Sikke et dejligt overskud, tænker du.

Men så melder hverdagen sig.

Og hvor kroppen før var let og fuld af energi, føles den nu bare tung og modvillig i forhold til det, du vil have den til. Hjernen føles næsten tåget og kan slet ikke kapere ALT det, den pludselig skal forholde sig til. Det som plejer at gå let og hurtigt, går nu usandsynligt langsomt, og ferieenergien synes næsten forsvundet. 

Kan du genkende det?

Jeg har selv haft det sådan det meste af denne uge efter at være startet på arbejde igen efter 4 skønne ferieuger. Hvis du har det på samme måde, kan jeg berolige dig med, at det er helt naturligt, fordi kroppen simpelthen ikke er skabt til at gå fra den meget langsomme ferieenergi til den lynhurtige arbejdsenergi på få timer.

Det handler altså ikke om, at der er noget galt med dig, dit job – eller din hverdag. Det er simpelthen kontrasten, der er for stor. (Selvfølgelig kan det også godt handle om, at der skal ændringer til – men begynd først at overveje det, hvis tilstanden forsætter uge efter uge).

Jeg har selv måtte finde på gode råd denne uge, og tænkte, at de måske kunne være til inspiration for dig, der også synes, at det er liiidt tungt at komme i gang med hverdagen igen.

Skru op for hverdagsglæden
– 5 gode råd til at komme godt i gang med hverdagen efter en lang ferie

1. Vær ekstra god ved dig selv
Bliv ved med at gøre noget af det, du kun gjorde i ferien, fordi det var ferie. Spiste is, gik med bare tæer, spiste ude eller bestilte maden udefra, læste romaner eller hvad nu, du gør af særlige ting i din ferie. Hold fast i noget af det og skru gradvist ned i løbet af de næste par uger. Eller vælg at gøre lidt af det til en del af hverdagen…

2. Skru op for nydelsen
Sørg for at gøre arbejdsdagen/hele dagen så nydelsesfuld som muligt. Sæt friske blomster på bordet, start med de arbejdsopgaver, du holder mest af, spis en ekstra god frokost, hold pauser i solen (hvis den er der), lyt til god og glad musik, drik et glas vin på terrassen eller mens du laver mad. Det kan også være noget helt andet – gør det, der giver dig mest mulig nydelse og glæde.

3. Grin og sig tak
Brug de fælles måltider med familien til at genoplive gode og sjove ferieminder. Grin sammen mens I tager på ferie igen i tankerne. Slut dagen af med at skrive 3 ferieminder ned, du er taknemmelig for + 3 ting, du er taknemmelig for i din hverdag (fortsæt gerne den sidste del af øvelsen resten af året – taknemmelighed er en af de bedste veje til at skrue op for hverdagsglæden).

4. Skru ned for ambitionerne
Tag konsekvenserne af, at det er hårdt for kroppen at gå fra feriegear til hverdagsgear. Skru ned for ambitionerne både på arbejdet og derhjemme og lav kun det mest nødvendige. Og vær helt rolig imens – du skal nok komme op i gear igen.

5. Skab en rolig stund hver morgen
Sørg for at komme roligt og nydelsesfuldt i gang med dagen – præcis som du ville gøre det på en feriedag. Giv kroppen og sindet tid til at vågne og brug dernæst tid på at gøre på krop og sind klar til dagen foran dig. Gør det f.eks. ved at forholde dig bevidst til, hvordan din dag skal være (Morgenmeditation med god sommerkarma kan være en god hjælp her. Hvis du ikke allerede har den, kan du downloade den her) Andre muligheder kunne være yogaøvelser, en kort gåtur i haven eller skoven, hvis du har tid eller en stund i sofaen, hvor du blot er helt stille og laver ingenting.

Rigtig god fornøjelse med hverdagsglæden.

kh Lisbeth

Ps: Hvis du har brug for mere inspiration, så se også blogindlæggene:

 – Kom godt i gang efter ferien – find det her

 – En ny begyndelse – find det her

 

Udgivet i Arbejdsglæde, Energi, Hverdagsglæde, Kuren mod Stress, Taknemmelighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.