Stress har mange ansigter
Den måde, man oplever stress på, kan være meget forskellig fra person til person, og stresssymptomer kan være af meget forskelligartet karakter. Ligesom det gælder for selve stressbegrebet, findes der altså heller ikke her en klar definition af, hvilke præcise symptomer der indikerer stress, da det afhænger helt af den person, der har stress.
Ofte er det de symptomer, vi i forvejen er disponeret for, der bliver forstærket, når kroppen stresses. Der er derfor ikke noget rigtigt eller forkert her, forstået sådan, at man har det på en bestemt måde for at kunne konkludere, at man er ramt af stress. Stress har mange ansigter.
Almindelig stresssymptomer
Overordnet kan advarselssignalerne på stress dog deles op i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Jeg har listet nogle af de mest almindelige. Det er vigtigt altid at kontakte en læge, når man oplever et eller flere af disse symptomer, der alle også kan have an- dre årsager end stress. Hvis man sammen med lægen kan udeluk- ke andre årsager til symptomerne, er det sandsynligvis stress, der er den primære årsag, og man kan rette sit fokus mod at få stressen ud af kroppen. Ofte har man som stressramt en tendens til at negligere symptomerne, og en stressramt person opdager f.eks. sjældent selv en ændring i sin adfærd. I stedet er det personer, der er tæt på den stressramte – familie, kolleger, chefen – der oplever en ændret adfærd.
Fysiske stresssymptomer
Hovedpine
Hjertebanken
Svedeture
Rysten, Tics
Svimmelhed
Diffuse uforklarlige smerter
Mavesmerter
Hyppig vandladning
Diarré
Frysen
Åndenød
Rumlen i mave
Kvalme
Appetitløshed
Vægtforandringer
Nedsat sexlyst
Brystsmerter/trykken for brystet
Hyppige infektioner
Forværring af kronisk sygdom
Kort hurtigt ånde- dræt/hyperventilering
Psykiske stresssymptomer
Ulyst
Træthed
Tristhed
Indre uro
Kaosfornemmelse
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Rastløshed
Irritabilitet
Angst
Nedsat humoristisk sans
Nedsat sexlyst
Følelse af udmattelse
Fornemmelse af, at energien passerer gennem en, som vand gennem en si
Adfærdsmæssige stress-symptomer
Søvnløshed
Lav selvfølelse
Manglende engagement
Følelseskulde
Indesluttethed
Vrede
Aggressivitet
Irritation, hvor man er kort for hovedet
Nedsat præstationsevne
Ubeslutsomhed
Mistro
Øget brug af stimu- lanser
Øget sygefravær
Fjern/manglende mental tilstedeværelse
De tre stressfaser
Stresssymptomerne ovenfor kan også deles op i vejledende faser, som kan være gavnlige at bruge, når du skal vurdere, hvor du – eller en person tæt på dig – ligger på stressskalaen. Som figuren nedenfor illustrerer, kan vi være ramt af stress på flere niveauer, fra den sunde og naturlige “her & nu-stress” i den grønne zone til den meget skadelige og usunde stress i den røde zone. Husk dog, at skalaen kun er vejledende. Den giver en rigtig god indikation af, hvor alvorlig stressen er, men der vil som nævnt altid være individuelle forskelle på, hvordan og hvornår stress opleves.
Den grønne her & nu-stress refererer til den stress, der opstår i enkeltstående situationer, hvor vi skal præstere noget ekstraordinært. Det kan være en eksamen, en sportspræstation, en vigtig præsentation på jobbet, en tale til en fest etc. Noget, der på den ene eller anden måde kræver noget ekstraordinært af os. For at vi kan klare det, vi står overfor, begynder kroppen helt automatisk at producere stresshormoner, som sætter os i stand til at håndtere vores udfordring. Og når vi har overstået vores præstation og ikke længere behøver at anstrenge os ekstraordinært, falder niveauet af stresshormoner helt automatisk igen. Kroppen er altså her i den grønne zone kortvarigt stresset. Og fordi stressen i den situation hjælper os med at præstere, omtales denne tilstand ofte som “positiv stress”.
Men hvis vores hverdag har udviklet sig til at være en konstant ekstraordinær præstation, risikerer vi at glide over i den gule zone, hvor stressen ikke længere er en sund og naturlig tilstand. I denne situation opleves hverdagen som noget, hvor der hele tiden skal præsteres, og gerne lidt bedre og lidt mere end sidst. De krav, der stilles til os – fra andre, men ikke mindst også fra os selv – ligger hele tiden lidt over det, vi reelt har ressourcer til. Og hvis vi ikke sørger for at holde pauser og trække stikket helt en gang imellem, så falder niveauet af stresshormoner ikke. Det forbliver højt, fordi vi konstant skal præstere. Den stressede tilstand er nu vedvarende, og kroppen er ude af balance. Jo længere tid vi lader os selv blive i en daglig overpræstations-tilstand, jo længere bevæger vi os ud ad stressskalaen, indtil vi til sidst ender der, hvor alle ressourcer er brugt op, og krop og hjerne siger STOP. Der er simpelthen ikke mere at tage af. Stressen er nu blevet særdeles usund og skadelig for hele vores system, og det er på høje tid at sætte ind med stressreducerende tiltag.
I figuren kan du se de typiske signaler, der opstår i de forskellige faser. Husk, som sagt, at figuren kun er vejledende, og at reaktionen på stress kan være meget forskellig fra person til person. Men hvis du kan genkende et eller flere symptomer i den gule eller røde zone – og hvis du sammen med din læge har udelukket, at der er andet galt – så er det NU, du skal sætte ind og begynde at ændre nogle ting i din hverdag. Og jo før, jo bedre. Hvis du først kommer helt ud i den røde zone, hvor hele systemet kollapser, kan der være lang vej tilbage til den gode hverdag, hvor der er glæde, overskud og god balance.
Generelt kan man sige, at jo længere tid vi er i den gule fase, jo større er risikoen for at komme helt ud i den røde fase. Og jo længere ud ad stressskalaen vi kommer, jo længere og mere krævende er vejen tilbage til den gode balancerede hverdag med overskud og energi. De signaler, der opstår i den gule fase, er derfor de vigtigste at holde øje med. For hvis vi stopper op og handler, så snart vi mærker et gult stresssignal, kan vi ofte vende situationen, mens den endnu blot er en ubalance og ikke egentlig stress.